I kølvandet af Ungdomshuset sagen gik det op for mig at Socialdemokraterne ikke har en formuleret ungdomspolitik. Vi diskuterede det i kredsen, og nedsatte et udvalg til at undersøge ungdomspolitik, og give vores medlemmer bedre mulighed for at tage stilling til ungdomspolitiken. Det kulminerede i et oplæg og efterfølgende debat med Svend Mørk, der er sociolog og psykolog ved Københavns Universitet. Han havde nogen fine synspunkter, og det efterfølgende er skrevet med inspiration fra han oplæg.
Det er et stort problem at alle der har med unge mennesker at gøre, altid opfatter dem ud fra den kontekst de selv indgår i. Det vil sige at en skolelærer der kigger på unge mennesker, fokuserer på hvor kloge de er. En politibetjent der kigger på unge mennesker, fokuserer på hvor kriminelle de er. Så når vi kigger på de unge mennesker der er tilknyttet Ungdomshuset, ser vi dem udfra vores egen kontekst.
Jeg går udfra at alle borgere på Nørrebro er interesset i en løsning af problematikken, og ikke kan være tjent med vold og stenkastende demonstranter. Men for at finde en løsning der tilgodeser alle parter, er man nød til at se på parterne udfra den kontekts de er i. Jeg har hørt mange folk sige at de unge bare skal ud af Nørrebro, men præcis som med hashhandlen, forsvinder problemerne ikke fordi vi gør dem ulovlige eller lukker øjnene for dem. Konflikter bliver kun løst hvis man finder en løsning der tilgodeser alle involverede parter.
De unge mennesker i 90’erne blev kritiseret for ikke at tage stilling til hverken samfundet, eller dem selv, og blev derfor døbt ”generation fucked up”. Brugerne af Ungdomshuset er en yderst aktiv gruppe mennesker der i høj grad forholder sig kritisk til det samfund de lever i. Det er netop det man vil have unge mennesker til at gøre idag. Så istedet for at slå de unge menneskers initiativ ned, burde man oprette et sted for de unge, så de har et sted de kan udfolde deres kreativitet. Men det handler ikke om bare smide dem ind i et hus, et eller andet sted på Nørrebro, det handler om at finde en løsning i dialog med de unge mennesker. Så istedet for at være fordømmende og slå over i en retorik der ikke en gang er Dansk Folkeparti værdig, burde vi i samråd med borgere, bruger af Ungdomshuset og politikerne i København finde en løsning alle kan være tjent med.
