Et bedre København
Alle studerende kender det. Man skal enten møde op på læsesalen klokken halv syv om morgenen, eller slås for at få et sted at studere. Det er frustrerende og ikke særlig gavnligt for de studerende. Et godt studiemiljø giver gode studerende, og gode studerende skal sikre os i fremtiden. Derfor skal København have det bedste studiemiljø i verden. Jeg vil arbejde for:
- Gratis trådløst internet i hele byen.
- Flere studiepladser og specialekontorer til de studerende.
- Bedre idrætsfaciliteter og flere øvelokaler.
- Tidspunkter, hvor studerende kan gå gratis i svømmehallen.
Et godt studiemiljø er mere end et godt sted, hvor man kan sidde med sine bøger og lave opgaver. Det er også vigtigt, at man kan få et frirum fra studiet ved at dyrke sport, spille musik og komme ud i de grønne områder. Derfor skal der være bedre muligheder for at slappe af i byen, når man har fri fra studierne.
|
De sidste dage

De sidste dage skal bruges på at overbevise de vælgere der ikke har besluttet sig endnu. Vi kører stort set kampagne uafbrudt frem til valget, og du er meget velkommen til at give en hånd. Ring eller skriv til 3124 7232, så kommer du med på holdet. |